Solskinslejren

Ved tilmelding Inden den 31. januar 2021 – Gives der rabat på kr. 500,-

Tid og placering

Dato: 11.-17. juli
Lokation: Bymosehegn
3200 Helsinge

Lejrledere

Anja Thomsen
Terese V. Jensen

Priser

Uden handicap kr. 1.345
Med handicap kr. 2.498
Personlig hjælper kr. 5.280

Målgruppe: Børn i alderen 6-18 år med og uden handicap

Vi glæder os til at byde velkommen på Solskinslejr, for børn med og uden psykisk handicap i alderen 6-18 år.

Solskinslejren afvikles på Bymose Hegn i Helsinge. Det er første gang vi skal lave en lejr på Sjælland, og vi glæder os så meget.
Her skal der hygges og laves masser af sjove aktiviteter hele ugen for os alle sammen.

Vi elsker at være udenfor i det dejlige vejr, men er vi så uheldige at regnen en dag vælger at komme, har vi dejlige omgivelser at være i på Bymose Hegn.
Det vil være muligt at sove på værelser eller i telt, det er noget vi vil spørger dig om, inden du kommer.

Det bliver en uge med nye venner og sjove oplevelser. Vi skal sørge for der kommer rigtig mange dejlige minder med hjem i rygsækken.

Se video fra tidligere lejr

Kommende aktiviteter

Børn med handicap betaler vores handicap pris, det er alle børn med handicap, diagnose eller anden form for forsinket udvikling.
Det vil sige at handicapprisen betales både hvis barnet har et fysisk handicap eller har ADHD, OCD eller andre psykisk handicaps.

Ved betaling af handicaprisen tildeles der en ledernormering på lejrene der hedder 1:3, hvor der for børn uden handicap er en normering på 1:6.
Med denne normering sikres der, at der tages højde for det enkelte barns behov med handicap.
Det giver børn, der ellers ikke kan få en ferieoplevelse mulighed for at være i socialt samspil med andre børn med og uden handicap. Der er ”plads” til at deltagerne støttes i at indgå i fællesskab og netværksdannelse med de øvrige børn på lejren og støttes i at få nogle succesoplevelser.

Det dækker over en 1:1 normering.
Har ens barn et handicap eller andet behov der gør at de ikke kan passe ind i en normering der hedder 1:3, men har brug for 1:1 støtte kan det også lade sig gøre.
Det kan være et barn der pga. et fysisk handicap har brug for rigtig meget hjælpe ift. løft, hygiejne, spisning m.v.
Det kan være et barn der har et psykisk handicap der gør at de har brug for mandsopdækning ift. reaktioner, tager på vandre ture m.v.
Det er muligt at sende en hjælper med hjemmefra som er vant til at hjælpe barnet og kendes behovet, det må dog ikke være en far eller mor.
Det er også en mulighed at vi igennem vores frivillig team stiller en til rådighed.

OBS. Prisen for personlig hjælper er en merpris.

Kontakt os for nærmere information.

FamilieNet har mere end 40 års erfaring i afvikling af ferielejre for børn med og uden handicap. Der tages udgangspunkt i de ressourcer, som det enkelte barn har, og man kan ”komme som man er”, diagnose eller ej. Målet med lejrene er, at børnene får øje på egne og andres kompetencer samt at alle bidrager til og inkluderes i fællesskabet. Rutinerede, voksne frivillige ledere står for lejrene i samarbejde med lønnede ansatte. Det frivillige lederteam er ”håndplukket” til ferielejren.
Ferielejrene byder på en uge sprængfyldt med sjove, spændende, udfordrende aktiviteter og fællesskab.

FamilieNet vil gerne fortsat vil kunne tilbyde børn og unge med og uden handicap fantastiske
ferieophold. Vi har siden 1971 modtaget store donationer fra private, fonde og virksomheder
uden at skulle betale skat. De donationer gør det muligt for os at afvikle vores ferielejre.
For at vi fortsat kan modtage skattefrie donationer, skal vi hvert år INDEN den 1. december dokumentere at en bred kreds af privatpersoner støtter fonden med minimum 200 kr. pr. pers. Ellers kan vi IKKE længere modtage skattefrie gaver til formålet.

Derfor går 200 kr. af deltagerbetaling ind som gave til Fonden FamilieNet. Du er dermed som deltager med til at hjælpe os til fortsæt at kunne afvikle lejre for børn med og uden handicap.